Ægløsning symptomer – Tegn på ægløsning

Ægløsning symptomerDen primære grund til at være opmærksom på ægløsning symptomer er, at man har mulighed for at estimere, hvornår man nærmer sig sin ægløsning og dermed har størst chance for at blive gravid. Tegn på ægløsning fortæller dig simpelt hen, hvornår du bør have sex. Du skal bare lære at lægge mærke til dem. Hvis ikke du oplever nogen af nedenstående ægløsning symptomer, så bør du tale med din læge om det. De fleste kvinder oplever dog et eller flere tegn på ægløsning, de har bare ikke bemærket dem, eller har ikke tænkt nærmere over hvad de betyder.

Ægløsning symptomer

De væsentligste symptomer som du bør være opmærksom på er ægløsningsslim, øget sexlyst, ændret kropstemperatur, livmoderhals ændringer, ømme bryster og ægløsningssmerter.

Du kan også tage en ægløsningstest, som kan anvendes til at forudsige hvornår du har din ægløsning. Det er en hurtig og simpel måde at finde ud af, hvornår du bør have sex, hvis du ønsker at blive gravid.

Nedenstående liste over ægløsning symptomer kan bruges til at finde ud af hvornår du har din ægløsning. Der kan være andre årsager udover at det er tegn på ægløsning. Derfor råder jeg altid til at man kontakter egen læge ved tvivlsspørgsmål, da jeg ikke er lægeuddannet.

Ægløsningsslim

Normalt kan cervikalsekret godt føles en smule klistret eller måske er det slet ikke tilstede. Men når man nærmer sig sin ægløsning, så kommer der mere af det og det ændrer sig til en vandig konsistens, der minder lidt om æggehvide. Dette er et af de mest tydelige tegn på ægløsning, men det er ikke altid helt sikkert at regne med. Kvinder med PCOS kan f.eks. også opleve disse symptomer udenfor ægløsning. Læs mere om ægløsningsslim.

Øget sexlyst

Mange kvinder oplever ofte at de får øget sexlyst op til deres ægløsning. Det er helt naturligt og fra naturens side giver det mening at der opfordres til sex, når kvinden er mest frugtbar. I forhold til de andre ægløsning symptomer, så behøver du ikke tænke over eller reagere på dette, det sker helt automatisk. Bare lyt til din krop og følg dine lyster. Det kan faktisk skade din sexlyst, hvis du tænker alt for meget over tingene. Nogle får også øget sexlyst lige op til deres menstruation, så det kan nemt forveksles med ægløsning symptomer. Det er dog ikke værre end at du så bare nyder lidt god sex med din partner. Læs mere om øget sexlyst.

Ændret kropstemperatur

Hormoner i din krop får din kropstemperatur til at ændre sig, når du får din ægløsning. Her vil din temperatur stige med op til en halv grad og forblive højere et stykke tid efter ægløsningen. Det er et af de mest velkendte tegn på ægløsning, som ofte anvendes af kvinder, der ønsker at være gravide. Det kræver blot at du anskaffer dig et termometer og tager din temperatur hver eneste morgen. Læs mere om ændret kropstemperatur.

Livmoderhals ændringer

Du vil opleve ændringer i din livmoderhals, jo tættere du kommer på din ægløsning. Den vil flytte sig, samtidig med at den bliver blødere. Det kræver dog at du lærer din krop bedre at kende, før du kan kende forskel på disse ændringer. Har du mod på det, så kan det give en god indikation om hvor tæt du er på at få din ægløsning. Læs mere om livmoderhals ændringer.

Ømme bryster

Symptomer som ømme bryster kan have flere betydninger og er derfor ikke nødvendigvis ægløsning symptomer. Derfor bør du dog alligevel være opmærksom på det, da en del kvinder får ømme bryster lige inden eller lige efter deres ægløsning. Bemærk at ømme bryster også kan være et tegn på graviditet, så du bør overveje at tage en graviditetstest, hvis du oplever dette. Læs mere om ømme bryster.

Ægløsningssmerter

Har du kramper eller smerter på den ene side af maven eller bækkenet, så kan det være tegn på ægløsning. Mange oplever det som menstruationskramper og det kan også forårsage mild pletblødning, når ægget frigives. Det er langt fra alle kvinder, der oplever smerter på grund af ægløsning, så der kan være andre årsager til at du har ondt. Læs mere om ægløsningssmerter.