Hovedpine og graviditet

Hovedpine og graviditetDet er meget normalt at have hovedpine ofte, mens man er gravid. Det er dog ikke til at sige om den skyldes en graviditet eller noget helt andet, da der kan være et uendeligt antal årsager til at man får hovedpine. Hvis du er gravid, så oplever du typisk hovedpine i første og tredje trimester, men det kan i realiteten komme når som helst. Hovedpinen skyldes stigningen af hormoner i kroppen, samtidigt med at dit blodtryk stiger. Hovedpine og graviditet behøver dog slet ikke at hænge sammen. Du kan også opleve hovedpine pga. stress, dehydrering, søvnmangel, for lavt blodsukker eller hvis du for nyligt er holdt op med at indtage sukker eller koffein. Der kan også være alvorligere årsager til din lidelse og derfor bør du kontakte din læge, hvis det er et vedvarende problem du går med.

Hovedpine og graviditet kan også gå den anden vej, hvilket nogle kvinder med kronisk migræne oplever i form af færre migræner, mens de er gravide. Du bør tale med din læge først, hvis du har behov for medicin mod hovedpine under din graviditet. Har du i øvrigt tænkt over, om din hovedpine kan skyldes andre ting, som f.eks. spændinger eller dårlige arbejdsstillinger? Det er der rigtig mange der oplever i en travl hverdag.

Slip for hovedpine under din graviditet

Der er flere ting du kan gøre for at formindske eller slippe helt af med hovedpinen. Hvis din hovedpine skyldes spændinger, så bør du sørge for at sidde rigtigt, både derhjemme eller hvis du arbejder. Du skal også sørge for rigeligt med hvile og søvn og det kan være en fordel, hvis du også får trænet din krop med lidt afsluttende udstrækningsøvelser. Spis desuden sundt og drik rigeligt med vand. Du bør ikke begynde på ibuprofen eller andre smertestillende midler, medmindre din læge har anbefalet dem. Der er dog nogle råd du kan følge, hvis du vil forsøge at komme hovedpinen til livs her og nu, på en mere naturlig måde. Varme og kulde kan benyttes til at lindre smerter. Hvis hovedpinen sidder bag øjnene, så kan du prøve at påføre varme omkring øjnene og næsen. Sidder smerterne længere nede, så kan du med fordel benytte noget koldt på området. Du kan desuden sørge for at spise regelmæssigt, hvilket stabiliserer dit blodsukker og forhindrer hovedpine i fremtiden. Massage er også meget effektivt og der bør især arbejdes med dine skuldre og nakke. Et varmt bad kan virkelig gøre underværker – og så ind og slappe af i et mørkt rum bagefter.

Kontakt din læge hvis smerterne er vedvarende

Hvis hovedpinen varer ved eller forværres, så bør du kontakte egen læge. Har du desuden symptomer som sløret syn, mavesmerter, hævelse, vægtøgning eller lignende, så kan det skyldes alvorlig sygdom. Hovedpine under graviditet er meget normalt, men det er vigtigt at du finder en fornuftig løsning på problemet og kontakter din læge inden du begynder på smertestillende medicin. Uanset hvad er det ikke normalt at have ondt i hovedet i længere perioder, især ikke hvis du allerede følger ovenstående retningslinjer og ikke i forvejen har fået konstateret migræne.