Kvalme og meget ondt i lænden efter ubeskyttet sex

Anonym spørger:

Hej.
Jeg havde ubeskyttet sex med min kæreste for 2 dage siden. Han kom ikke oppe i mig, men på min mave. I dag er jeg vågnet op med kvalme og meget ondt i lænden. Jeg er hverken på p-piller eller noget andet.

Jeg fik min menstruation i går, eller det vil jeg da tro det er. Det er brunt(plejer at være rødt) og ikke så voldsomt som det plejer at være, derfor gør det mig også ret nervøs. I venstre side, ind mod min hofte, har jeg en del ondt når jeg går, som om der er noget der stikker.

Tror du jeg kan være gravid eller er det bare menstruationen der presser på og opfører sig underligt?

Jeg svarer:

Hej Anonym

Selvom din kæreste ikke kommer oppe i dig vil han altid afgive lidt sæd under samleje. Hvis du ikke er vandt til at din menstruation opfører sig unormalt, som du her beskriver, kan det tyde på implantationsblødning som man godt kan opleve under en graviditet.

Jeg vil råde dig til at tage en graviditetstest. Hvis den viser negativt, og du stadigvæk render rundt med stikkende fornemmelser i underlivet, så er det en god idé at kontakte egen læge for videre undersøgelse. Lægen kan bekræfte eller afkræfte om du er gravid eller ej. Hvis dine smerter er meget voldsomme, skal du selvfølgelig kontakte lægen med det samme.

Venlig hilsen

Linda