Nervøs for graviditet efter jeg har været sammen med en fyr

Mille spørger:

Hej jeg hedder Mille og er 17 år, og jeg er ret meget i tvivl om jeg er blevet gravid. Det er sådan at jeg var sammen med en fyr d. 24 maj og dagen efter fik jeg min menstruation og det havde jeg i 5 dage som normalt, men efterfølgende da jeg skulle til at have min menstruation igen d. 25 juni (den ligger meget fast), så kom den ikke. Jeg fik den først 15 dage efter jeg skulle have haft den (d. 8 juli). Jeg har i denne her periode ikke rigtig tænkt så meget over det, det er først indenfor de sidste 16 dage. Jeg har haft kastet op ca. 5 gange, af mad som jeg normalt plejer at spise, og har i det hele taget haft det lidt underligt. Jeg er lidt bange og jeg har ikke taget en graviditetstest endnu.

Jeg svarer:

Hej Mille

Du skal se at få taget den test, så du ikke render rundt i uvidenhed. Det tager kun et øjeblik at få et svar og så kan du beslutte dig for derfra, hvad der skal ske. Nogle kvinder oplever at de får deres menstruation under graviditeten, så dette udelukker ikke noget. Det er altid en god idé at kontakte egen læge. Det kan være at lægen gerne vil se dig til yderligere undersøgelse.

Venlig hilsen

Linda