Øget sexlyst kan afsløre ægløsning

Øget sexlystFra naturens side er vi blevet programmeret til at få øget sexlyst, når vi nærmer os vores ægløsning. Det er smart, for det er nemlig her vi er mest frugtbare og har den allerstørste chance for at blive gravide. I modsætning til de andre ægløsning symptomer, så behøver du ikke tænke over hvornår du har øget sexlyst. Det sker helt automatisk og din krop vil gøre alt hvad den kan for at du skal blive gravid, når du får din ægløsning. Som en ekstra bonus bliver vi ofte også i bedre humør, når ægløsningen er på vej. Der findes undersøgelser, der påviser, at kvinder er mest tilbøjelige til at have sex, når visse hormonniveauer er i top. Disse hormoner kaldes luteiniserende hormoner (LH). Det er de samme hormoner man tester for i ægløsningstests, og de fortæller os hvornår vi kan forvente en ægløsning. LH er også det hormon, der får din livmoderhals til at stige, lige inden du har ægløsning. Når dette hormon topper, skal du sørge for at have masser af sex. Det er nemlig her, du har størst chance for at blive gravid. Du kan ikke være sikker på at øget sexlyst skyldes en ægløsning, men lyt til din krop og følg dine lyster, hvis du gerne vil være gravid. Din krop prøver at fortælle dig mere end du tror. Da øget sexlyst er et tegn på ægløsning, så bør det ikke ignoreres. Husk at jo flere symptomer du er opmærksom på, jo større er din chance for at forudsige din ægløsning og dermed blive gravid.

Sådan får du øget sexlyst

Hvis du prøver at blive gravid, så handler det om at have så meget sex som muligt, på de rigtige tidspunkter. Det er ikke altid at det er så spændende at have planlagt sex, men der er flere ting du kan gøre for at det hele skal blive lidt sjovere og få øget sexlyst. Overrask hinanden og varierer jeres sexliv. Det behøver ikke altid at foregå i sengen. Lad fantasien tage over og udforsk hinanden på andre måder, end dem i er vant til. Tag evt. kostumer og sexlegetøj i brug, hvis det altså er noget i kunne tænke jer at prøve. Du kan også få øget sexlyst gennem erotiske bøger, som fås i mange udgaver og afskygninger. Det kan være en rigtig god accelerator, da tanker og fantasier er en vigtig del af et sundt sexliv.