Sex med kondom – Er det sikkert eller kan jeg blive gravid?

Signe spørger:

Hej. Jeg er en pige på 15 år. Mig og min kæreste har haft sex med kondom. Kondomet sprang ikke og faldt heller ikke af, men efter en uge fik jeg ømme bryster. Ved ikke om det er pga. min menstruation eller om jeg er gravid. Please hjælp.

Jeg svarer:

Hej Signe

Selvom kondomet hverken er sprunget eller faldet af, så er det aldrig 100% sikkert. Dine ømme bryster kan godt tyde på at du er i gang med ægløsning og at dine hormoner er skyld i forandringerne. Dog vil jeg råde dig til at tage en graviditetstest, hvis din menstruation ikke kommer til tiden. Husk at kontakte din læge hvis du er i tvivl om en evt. graviditet, og tal desuden med ham/hende om prævention. Der findes andre muligheder end kondomer, såsom p-piller eller spiral.

Venlig hilsen

Linda

Signe svarer:

Hej Linda.

Tak for svaret. Jeg fik min menstruation til tiden og har snakket med min kæreste om P-piller som en ekstra beskyttelse.

Hilsen Signe